Før og efter din tattovering:

 

Når du skal tatoveres er der nogle ting som er vigtigt at vide, både før og efter din tattoosession.

Før:

Før du bliver tatoveret, er det vigtigt at du har det godt, og er i

 balance med dig selv.

Det er derfor en god ide at have fået nok søvn natten for inden, og

massere af mad på selve dagen.

På den måde mindsker du chancerne for at blive skidt tilpas.

Det er vigtigt ikke have drukket alkohol dagen før din session, og

heller ikke på selve dagen. Alkohol har den egenskab at fortynde

blodet. Da det unægtelig bløder når man bliver tatoveret, vil det

med sikkerhed bløde mere når man bliver tatoveret, hvis blodet er

fortyndet af alkohol.

For nogen er det, at blive tatoveret en fed oplevelse, imens det for

andre er et sandt smertehelvede. Det er derfor en god ide at være

i balance med sig selv og sin krop. Dette gøres bedst ved at undgå

brug af stoffer, være udhvilet og have fået rigeligt med mad og

væske.

For at opnå et rigtig godt resultat er det vigtigt at huden har det

godt. Dette kan man sikre sig ved at smøre sig med

fugtighedscreme dagen før.

Brug dog ikke creme på selve dagen, da dette kan forringe

mulighederne for at bruge stencil eller tuschpen på huden.

Tag et varmt bad om morgenen på selve dagen og gnub døde

hudceller af på det sted som skal tatoveres.

Sørg selv for at have barberet det sted som skal tatoveres med en

ordentlig skraber og brug endelig barberskum.

Dette er blot gode råd som kan gøre din oplevelse hos tatovøren bedre og fremme resultatet.

Efter:

Efter du er blevet tatoveret er det vigtigt at du følger din tatovørs

råd om aftercare.

Behold altid filmen på i 24 timer, efter du er blevet tatoveret.

Smør din tatovering med Panthenol creme, indtil alle sår skorper er

faldet af såret, og gerne 2-3 dage efter.

Panthenol creme kan købes i shoppen.

Vask dagligt din nylavet tatovering med en mild neutral sæbe.

 

Din tattoo må ikke skrubbes, men skal vaskes forsigtigt.

For at undgå betændelse:

En nylavet tatovering er et åbent sår, og lige som andre åbne sår,

er det vigtigt at holde såret rent.

Undgå derfor kontakt med dyr, undgå direkte kontakt med beskidt

arbejdstøj

 og anden form for skidt og snavs.

Vask din tatovering dagligt.

Smør din tatovering med creme flere gange dagligt, på den måde

holdes såret blødt og revner ikke.

Hvis du derimod ikke holder såret blødt og elastisk, risikerer du at

skorperne på såret revner og danner arvæv, som efterlader

misfarvning i din nye tatovering.

Undgå klor og saltvand under helingsprocessen, klor og salt bleger

 og ødelægger derfor farverne i din nye tatovering.

Undgå direkte sollys og undgå altid solcentre.

Solcentre og tatoveringer er det samme som at forene plus og minus.

Solcentre ødelægger din hud og din tattoo.

 

Du har din nye tatovering resten af dit liv, så der vil blive rig

 lejlighed til at vise den frem.

Du skal væbne dig med tålmodighed de første 14 dage og holde den

 tildækket.